Kom godt i gang

Nedenfor er en beskrivelse af, hvordan man kommer i gang som ny forening på systemet. Man kan se en videopræsentation af systemet her: Se præsentation

Vi har også lavet en beskrivelse af hvad vi kan hjælpe med i en opstartsfase. Læs mere ved at klikke her.

Der er sjældent behov for at afholde deciderede møder for at komme i gang med systemet. Langt de fleste ting kan afklares via mail og telefon. Hvis man alligevel mener, at et møde er nødvendigt, så kontakt os, og så kigger vi på om et møde er nødvendigt, eller om tingene kan klares via mail og telefon. Hvilket de næsten altid kan.

Opret forening

Det første man skal gøre er at oprette en forening. Klik på “Opret forening” på forsiden af ForeningLet.dk. Hvis “Opret forening” ikke er synlig, så skyldes det muligvis at du er logget ind på demo-foreningen. Klik derfor på “Log ud” oppe i højre hjørne.

For at oprette en forening skal man først oprettes som bruger på ForeningLet.dk. Derfor spørger systemet efter en email-adresse, når man klikker på “Opret forening”. Indtast din email-adresse og klik på “Opret bruger”.

I løbet af et øjeblik bliver der fremsendt en email til din indbakke, så gå til indbakken og hent ny post. Du vil modtage en email fra ForeningLet, hvori der er et link, som vil aktivere din konto hos ForeningLet. Klik på linket.

Herefter åbnes en side på ForeningLet.dk, hvor du skal vælge et kodeord til din konto, som fremover bruges sammen med email-adressen til at logge ind på ForeningLet.dk. Du skal også angive navnet på den forening, du vil oprette.

Valg af moduler

Under oprettelse af foreningen får man mulighed for at tilvælge forskellige moduler, som man påtænker at anvende. Man kan også tilvælge og fravælge disse moduler på et senere tidspunkt. Med i grundpakken er medlemskartotek, kommunikation med medlemmer via email samt online tilmelding og en række andre ting.

Derudover kan man vælge mellem følgende moduler:

  • Regnskabsmodul

  • Opkrævningsmodul

  • Dankortmodul og MobilePay

  • Betalingsservicemodul

  • PayPal-modul

  • Medlemsportal

  • Bookingmodul

  • Donationsmodul

  • Adgangskontrol

  • Dokumentarkiv

  • Målermodul (forbrugsafregning)

  • Hjemmesidemodul

Modulerne uddybes andre steder i brugervejledningen.