Opgavestyring¶
Opgavesystemet giver mulighed for at lægge opgaver ind i systemet. Hver opgave påføres en deadline, og systemet vil synliggøre opgaver, hvis deadline er overskredet.
Opgaver kan tilknyttes de enkelte medlemmer, og det kan fx anvendes til at lave opfølgning på medlemmer, som ligger et stykke ud i fremtiden. Her vil opgavesystemet minde om, når en opgave skal løses, og man skal derfor ikke selv huske på alle de små/store opgaver der er på fx medlemmer og lignende.
Aktivering af modul¶
Klik på jeres forenings navn oppe i venstre hjørne. Her skal der sættes hak i »Opgavestyring« under »Aktivering af moduler«. Tryk »Gem« i bunden af siden, hvorefter menupunktet »Opgavestyring« bliver synlig til venstre.
Oprettelse af opgave¶
Hvis man vil oprette en ny opgave, så klik på »Opgavestyring -> Opret ny opgave«. Her udfyldes følgende:
Medlem (valgfrit)
Navn på opgave
Deadline
Beskrivelse
Ejer (valgfrit)
Hvis I er flere i foreningen som løser opgaver, som er det en god ide at tilknytte en ejer til opgaverne, så der ikke er tvivl om, hvem der har hovedansvaret for opgaven.
Opgaveliste¶
Hvis man vil se en liste over alle ubehandlede opgaver, så vælg »Opgavestyring -> Opgaveliste«.
Hvis en opgave er blevet behandlet/færddiggjort, så kan man klikke på den grønne ikon ude til højre, og det vil markeren opgaven som udført.
Opgaver som har overskredet deadline¶
Hvis en opgave har overskredet sin deadline, så vil den blive fremhævet med rødt på forsiden/oversigt (siden som vises lige når man er logget ind).
Man vil derfor altid være klar over, når der er opgaver, hvis deadline er overskredet, og man kan fra forsiden/oversigten nemt klikke sig ind på opgaven.