App

Bemærk

App’en er kun henvendt til medlemmer og instruktører, og kan således ikke bruges af de personer som administrerer foreningen. Der er således ingen administrator-funktioner i app’en, men kun medlems- og instruktør-funktioner i app’en. Al administration af foreningen foregår via web. Man kan således heller ikke logge ind i app’en som administrator. Det er kun medlemmer - og herunder medlemmer der er instruktører - som kan logge ind i app’en.

ForeningLet giver foreningen mulighed for at tilbyde en app til sine medlemmer og/eller instruktører. App’en kan downloades til mobiltelefoner og tablets, og det gøres fra App Store (iOS) eller Play Store (Android), hvor man skal søge efter »ForeningLet«.

App’en kan nogle af de samme ting, som medlemmerne og instruktørerne i dag kan i medlemsportalen. Fordelen ved app’en er, at den helt naturligt bliver lagt ind på telefonens »skrivebord«, så medlemmet/instruktøren nemt kan finde den frem. Derudover husker app’en den person som er logget ind, så man bør altid være logget ind.

Slå app til

Før medlemmer og/eller instruktører kan logge ind i app’en, så skal dette slås til. Det gøres under »Opsætning -> Medlemsportal -> App«.

Når det er gjort, så vil et medlem eller instruktør som har downloadet app’en kunne logge ind med fx medlemsnr. og kodeord eller email-adresse og kodeord.

Funktioner i app’en

Nedenfor gennemgås de funktioner som pt. findes i app’en. Det er ikke alle funktioner fra medlemsportalen, som er at finde i app’en.

Funktioner i app’en:

  • Tilmelding/afmelding til holdtræning for medlemmer

  • Booking af baner for medlemmer

  • Medlemmer kan se tidligere fremsendte beskeder

  • Notifikation direkte på app

  • Online afkrydsning til instruktører

  • Tidsregistrering til instruktører

  • Kommunikation via email og/eller SMS fra instruktører til medlemmer

Tilmelding/afmelding til holdtræning

Hvis man fx er et fitnesscenter og udbyder ugentlig hold - eksempelvis bike eller yoga - så kan medlemmerne via app’en nemt til- og afmelde sig holdene.

Hvis der bruges ventelister til holdene, så vil medlemmerne også kunne tilmelde sig venteliste, hvis holdet er fyldt.

Tilmelding og afmelding til hold er særligt velegnet til voksenhold, hvor medlemmerne typisk selv kan melde til og fra. Hvis man har børnehold, så kig under ›Online afkrydsning‹ nedenfor, hvor der er mulighed for at det er instruktøren som via app’en registrerer, hvilke medlemmer der er mødt frem.

Her følger et skærmbillede fra app’en, som viser tilmelding og afmelding til voksenhold:

_images/team_training_badminton_app.png

Læs mere om holdtræning her: Holdtræning med tilmelding

Booking af baner

Hvis man fx er en tennis-, padal- eller badmintonklub og ønsker at medlemmerne selv skal kunne booke ledige baner, så kan medlemmerne få adgang til dette via app’en.

Her følger et skærmbillede fra app’en, som viser ét af skærmbilleder i forbindelse med booking af en bane:

_images/booking_app.png

Læs mere om booking her: Booking

Medlemmer kan se tidligere fremsendte beskeder

Når man udsender en besked via mail fra systemet til medlemmerne, så vil beskeden - ud over at den naturligvis fremsendes til medlemmets mail-adresse - kunne ses af medlemmet i app’en. Beskederne bliver gemt i 60 dage, hvorefter indholdet af beskeden slettes.

Notifikation direkte på app

Hvis der fx udsendes en mail fra systemet til medlemmerne, så vil medlemmer, der har slået notifikationer til på app’en på sin telefon eller tablet, få en besked direkte på skærmen, som der kan klikkes på, og dermed læse den fulde besked fra foreningen.

Online afkrydsning

Hvis man fx er en badmintonklub eller gymnastikforening eller anden type forening som udbyder holdtræning, så vil instruktøren kunne lave afkrydsning af fremmødte medlemmer til træning via app’en.

Dette er særligt velegnet til ungdomshold, hvor medlemmerne ikke selv melder til og fra på forhånd.

Læs mere om online afkrydsning her: Online afkrydsning

Tidsregistrering

Hvis man er en forening som har instruktører der har behov at lave tidsregistrering, så kan instruktørerne gøre dette via app’en.

Læs mere om online tidsregistrering her: Tidsregistrering

Kommunikation via email og SMS

Hvis man er en forening som har instruktører der har behov at kunne sende emails og/eller SMSer til medlemmerne, så kan instruktørerne gøre dette via app’en.

Læs mere om online kommunikation via email og SMS her: Kommunikation